Vi tilbyder
Haveanlæg
Når vi arbejder med haveanlæg, er det ofte i forbindelse med etablering af en ny have, renovering af en ældre eller vedligeholdelse af et anlæg.
I vores arbejde med anlægning af have er vi omhyggelige og hjælper jer med at finde den bedste løsning, der imødekommer jeres krav. På den måde kan du få et pænt og ordentligt haveanlæg, hvor det måske blot var en gammel trist plæne, der skulle have lidt nyt liv ved at få fjernet mos og blive eftersået.
Vi har fokus på symmetri og diversitet, således vi med forskellig beplantning og belægning skaber en have der er værd at gå ud i uanset årstid. Her er det vigtigt med rådgivning om lys/skygge og optimale jordbundsforhold, så jeres planter får de optimale vækstforhold og fortsætter med at trives.
Vores største succes er at lytte til jeres ønske, og i fællesskab få jeres drøm gjort til virkelighed. Den trivielle firkantede villagræsplæne er ikke langt fra at blive et tiltalende miljø, du kan gå på opdagelse i med spændende rum og symmetriske linjer.
Belægning
Brolægning er ofte et undervurderet element i haveanlægget, men med vores mere end 30 års erfaring indenfor læggeteknikker, ved vi præcis, hvad der skal til for at få den optimale effekt.
Det er altafgørende for en belægning uanset om det er en terrasse, indkørsel eller en havesti at grundarbejdet er gjort korrekt og de rette sten er valgt. Uden det rette fald vil regnvand hobe sig op, og uden det rette underlag vil stenene ikke blive liggende, hvor de er lagt.
Hos Grønbo Anlæg har vi et skarpt øje for finish, og det er i dette element, at de små detaljer virkelig gør deres indtryk.
Med en ekspert baggrund som tidligere ansvarlig for reklamationer hos IBF, ved vi præcist, hvilke stentyper der egner sig til hvad, og kan med denne viden hjælpe jer med at finde den rette sten til jeres belægning.
Måske har I allerede den rette sten, der blot trænger til en opfriskning. Vi har stor erfaring med overfladebehandling og rengøring af beton og flisearealer.
Nogle gange er den simple løsning den bedste, men vi er heller ikke bange for at tænke stort eller i helt nye baner.
Beskæring
Beskæring kan dække over flere ting. Det kan være alt fra buske og unge træer der skal rettes til, til meter høje træer der skal trimmes eller fældes.
Større fældningsarbejde er ikke noget de fleste private har lyst til at kaste sig ud i, især ikke i tættere bebyggede områder, hvor der er risiko for at lande på taget. Hos Grønbo Anlæg ved vi, hvor snittet skal lægges, så det kun er træet og ikke taget der ryger.
Vi giver vejledning til, hvordan I selv kan holde jeres beplantning, og på hvilke tider det er mest optimalt at beskære de forskellige planterne.
Weekenden er en tid, hvor haven rigtig kan nydes og derfor skal I da heller ikke bruge tiden på klipning af meter lange hække, når I kan overlade det til eksperterne.
Ikke nok med at vi beskærer buske, træer og klippe hække, vi går aldrig fra en ufærdig opgave, hvilket betyder, at vi selvfølgelig også står for oprydningsarbejdet, så jeres grønne område er klar til at indtage, når vi er færdige.
Andet
Vi udfører også en masse andre opgaver som blandt andet indebærer:
- Støttemure
- Hegn
- Etablering af græsareal
- Plantning
- Vedligeholdelse
- Saltning og snerydning